Skolebørn svømmer gratis i sommerferien
Vandglade skolebørn, der holder ferie i Hvidovre, har gratis adgang til kommunens svømmehaller.Dvs. Avedøre Svømmehal og Præstemosebadet.
- Hvis du er fyldt 7 år, går i skole og bor i Hvidovre Kommune kan du få et gratis feriekort i vinterferien, efterårsferien og sommerferien, står der på Avedøre Svømmehals hjemmeside.
For at få en feriebillet skal barnet medbringe sit gule sundhedskort. Feriebilletten er helt gratis og gælder fra mandag til fredag fra kl. 9-15.
Det er kun første gang barnet får en feriebillet, at sundhedskortet skal medbringes. Uden sundhedskort koster det 15 kr. at komme ind - samme pris, som hvis man mister sin feriebillet.
Avedøre Svømmehal har tre bassiner. Et 25 meter bassin, et lunt soppebassin og et babybassin.
Præstemosebadet er desuden åbent i ferien og her har lokale børn også mulighed for at bade. I Præstemosebadet er der desuden aktiviteter for morgenfriske voksne, der har lyst til morgengymnastik. Hver tirsdag og fredag fra kl. 7.30 til 8 er der morgengymnastik. Voksne betaler almindelige entre for at deltage.
Ca. 26 grader varmt.