Fortsæt til indhold

Køge Kommune arbejder under jernbanen

Arkiv
Arkiv

TOGTRAFIK: Der kører ingen tog mellem Køge og Lille Skensved i perioden fra lørdag den 26. juli til søndag den 10. august, fordi Banedanmark laver broarbejder på strækningen.
Køge Kommune og Energiforsyningen benytter lejligheden til at arbejde under togsporene.
Ved Skandinavisk Transportcenter i Ølby anlægger Køge Kommune en ny vejkrydsning under jernbanen i det nu udvidede transportcenter umiddelbart syd for CP Kelco - ”Pektinen”. Samtidig lægger Energiforsyningen en ny rørledning på tværs under banen ved den tidligere jernbaneoverkørsel i Ølsemagle.
- Arbejderne er koordineret med øvrige anlægsaktiviteter ved jernbanen så perioden uden tog mellem Køge og Lille Skensved bliver så kort som muligt. Derfor vil store dele af Kommunens og Energiforsyningens arbejder foregå i døgndrift, oplyser akademiingeniør Niels Erik Andersen fra Teknik og Miljøafdelingen i Køge kommune.
pm