Tangvig slog til i sikker Rishøj-sejr
Per Møller
FODBOLD: Èn af de spillere, som for tiden prøver sig selv af i Rishøj Boldklub, Rasmus Tangvig, gjorde rigtig god reklame for sig selv, da Rishøj mandag aften tog hul på rækken af træningskampe forud for sæsonen 2014/15 i 2. Division Øst, en sæson der indledes lørdag den 9. august.
På hjemmebane mødte Rishøj divisionskollegaerne fra Nykøbing FC der blev sendt retur til sydhavsøerne med et nederlag på 3-0 efter en overbevisende Rishøj-indsats.
Rasmus Tangvig førte sig frem med to scoringer, mens Jacob Ingversen sørgede for kampens tredje Rishøj-scoring.
Næste træningskamp for Rishøj er mod Hvidovre IF lørdag den 26. juli kl. 11.00 i Hvidovre.