Der er godt salg i EfB
I denne måned er der solgt 400 spilletrøjer
Louise Ritter
I aften spiller EfB Europa League returkamp på Blue Water Arena, og hvis Europa-succesen fortsætter vil salget af EfB-merchandise formentlig også gøre det.
På EfBs hjemmeside fortælles det i dag, at salget af trøjer og andet merchandise i de blå-hvide farver er steget cirka 25 procent. Alene siden den 1. juli er der langet 400 spilletrøjer over disken i Sportifo Nike Football Store ved Blue Water Arena. Mon ikke en del af dem skal luftes i aften?