Café udsat for væbnet røveri
GREVE: Personalet i en café i Håndværkerbyen i Greve kontaktede onsdag aften kl. 22.20 politiet og anmeldte at to maskerede personer netop havde begået et røveri og under trussel med en kniv havde fået udleveret kassebeholdningen – dog ”kun” i mønter.
Efterfølgende var røverne kørt fra stedet på en knallert.
De to gerningsmænd blev beskrevet som A mand, 20-25 år, 185-190 cm høj, almindelig af bygning, sort hår, iført sort tøj og maskeret med en gasmaske og en sort hætte.
Person B beskrives som mand, 20-25 år, 175-180 cm høj, almindelig af bygning, sort hår, iført sort tøj og maskeret med en gasmaske. Begge talte tyrkisk under røveriet, og A var bevæbnet med en kniv.
Politiet ledte efter røverne i området, men fandt dem ikke.
Lokalpolitiet i Karlslunde hører meget gerne fra personer, der har bemærket A og B på knallert i området. Kontakt politiet på tlf. 114.
pm