Fortsæt til indhold

Indbrudstyv nappet på fersk gerning

– varetægtsfængslet til 21. august

Arkiv
Arkiv

HASLEV: En 41-årig mand fra Haslev blev onsdag fremstillet i grundlovsforhør i retten i Næstved, som valgte at varetægtsfængsle ham frem til den 21. august.
Den 41-årige er sigtet for indbrud. Han blev anholdt onsdag formiddag klokken 8.35, efter at han havde forsøgt at bryde ind i et hus i Floraparken i Haslev.
Han blev imidlertid overrasket af beboerne på stedet, som tilkaldte hjælp, og den 41-årige blev tilbageholdt af naboer, indtil politiet kort efter var på stedet.
Politiet skal nu undersøge, om den 41-årige har forbindelse til andre indbrud i området.
pm