Anføreren forlænger
Christopher Østberg spiller i HIF frem til sommeren 2016
Senest har den nyudnævnte anfører Christopher Østberg forlænget sin kontrakt.
- Vi har aftalt et forløb frem til sommeren 2016, oplyser formand i Hvidovre Fodbold; Martin Krogh-Jensen.
- Det er en aftale, som vi er rigtig meget tilfreds med, da Christopher Østberg for det første er en af vore egne spillere og derfor også er en af de kommende kulturbærere for holdet. Han har allerede taget sin plads i det nye hierarki. Han er vellidt, respekteret og en dygtig holdspiller, hvor man altid ved, hvad man får. Vi har en plan på den lange bane med vore ungdomsspillere, og når de på den måde går ind i en tidlig alder og tager ansvar, ved vi, at der er blevet arbejdet rigtigt i forløbet...
- Vi har også tegnet et år med målmand Mikkel Hasling, som også er en dygtig spiller med potentiale. Vi er sikre på, at han vil give Andreas Larsen kamp til stregen, og det er altid godt at to målmand kan presse hinanden...
- Endelig har vi solgt venstrekanten Mikkel Knudstrup. HIF er også en forretning, og kommer der et godt tilbud, slår vi til. Fredericia stod med et behov, som vi kunne dække, og så blev der en hurtig handel ud af det...
- Det betyder samtidig, at vi intensiverer arbejdet med at styrke vores defensiv...