Kæntringsulykke ved Rødvig
ULYKKE: En 37-årig mand fra Store Heddinge alarmerede tirsdag aften kl. 20.42 myndighederne, efter at han havde reddet sig selv i land efter en kæntringsulykke ca. halvanden time tidligere i farvandet ud for Rødvig.
En 46-årig mand fra Rødvig Stevns var savnet.
En redningsaktion, hvori redningsberedskabet fra Stevns, politiet og en redningshelikopter, blev sat i gang.
Kl. 21.48 blev en livløs mand fundet og reddet op i redningshelikopteren, der fløj til Rigshospitalet, hvor læger kunne erklære den savnede for død.
De pårørende er underrettet.
Den overlevende har forklaret, at de var sejlet ud i en jolle fra Rødvig havn for at røgte garn, da de undervejs fik motorproblemer.
De kunne derfor ikke manøvrere jollen i de ca. halvanden meter høje bølger. Jollen kæntrede, og begge faldt i vandet. Ingen af dem anvendte redningsveste under sejladsen.
pm