Voldsomt hærværk mod bil
En Skoda blev ødelagt i Søparken
Louise Ritter
"Nogen må have set sig godt sure på ham!" Sådan lyder kommentaren fra politiet i Varde til det hærværk, som en bilejer lørdag formiddag opdagede.
Hærværket er sket mod en sølvgrå Skoda årgang 2010 mellem fredag kl. 20.00 og lørdag kl. 10.00, da bilen holdt parkeret i Søparken.
Bilen har fået to dæk ødelagt med en boremaskine, huller i blandt andet kofangeren og diverse ridser. Desuden er højre forlygte trykket ind og kølerhjelmen bærer præg af at være blevet sparket gevaldigt på.
Det er endnu uvist, hvem der står bag det omfattende hærværk.