Fortsæt til indhold

Nu kan du bruge NemID via mobil og tablet

Dermed kan du komme i kontakt med det offentlige digitalt fra din smartphone eller tablet, f.eks. når du skal vælge læge eller melde flytning.

Arkiv
Arkiv

KØGE: Digitaliseringsstyrelsen er nu parat med den længe ventede løsning, der gør det muligt at logge på de offentlige digitale tjenester hjemme i sofaen eller på farten enten fra en smartphone eller en tablet.
Digitaliseringsstyrelsen advarer dog om, at løsningen kan være lidt langsom i starten, men at det vil blive bedre i løbet af efteråret.
I forlængelse af lanceringen af den nye version af NemID vil de offentlige løsninger stille og roligt blive gjort mere og mere mobilvenlige.
Alene på borger.dk er der op imod 2.000 forskellige selvbetjeningsløsninger, som med tiden også skal være en god oplevelse på mobilen.
Også banker og private tjenester som fx spilsider, som allerede i dag har egne mobile løsninger, vil stille og roligt bruge den nye version af NemID.
4,18 mio. borgere har NemID med offentlige digital signatur. NemID har samlet set været anvendt mere end 1,85 milliarder gange.
pm