Fortsæt til indhold

Er dit hus snart alene hjemme?

Arkiv
Arkiv

Op til hvert fjerde indbrud kan forhindres, hvis gode naboer går sammen og hjælper hinanden med at holde øje med hjemmene i nabolaget.
Det siger Anders Pilegaard fra Københavns Vestegns Politis Kriminalpræventive Enhed:
- Et godt og vågent naboskab gør det rigtig svært for tyven. Det er en rigtig god idé at lave aftaler med hinanden – især i ferietiden – eller sammen tilmelde sig Nabohjælp...
Han opfordrer desuden til, at man under alle omstændigheder gør livet surt for tyven:
- Sørg for, at det ser ud som om, der er nogen hjemme: Aftal fx med naboen, at de skubber posten ind ad brevsprækken, tømmer postkassen, smider affald i skraldespanden, rykker rundt på havemøblerne, hænger lidt vasketøj til tørre, fylder skraldespanden eller parkerer en bil i indkørslen, siger han.
Andre gode råd:
• Fjern værdifulde genstande, så de ikke kan ses udefra
• Ryd op så der ikke ligger redskaber i haven, der kan bruges til at brække et vindue op. Men rod gerne, fx. med lidt legetøj i haven og lidt opvask på køkkenbordet
• Brug tænd-/slukure til lys og radio
På Vestegnen har 4.285 tilmeldt sig Nabohjælp.