93-årig kvinde fik uventet besøg
Arkiv
KØGE: Tirsdag formiddag kl. 10.46 anmeldte en 93-årig kvinde fra Køge, at en mand og to kvinder pludselig havde stået i hendes stue mandag aften kl. 19.30.
De tre personer forsøgte på ukendt sprog at tale med den 93-årige, men hun råbte, at de skulle gå deres vej, hvilket de gjorde.
Den 93-årige kunne ikke se, at der skulle være stjålet noget.
Manden og de to kvinder beskrives som østeuropæisk af udseende, ca. 30 år. Brunlig hudfarve. De var alle tre iført mørkt tøj.
pm