Fortsæt til indhold

Naturoplevelser i august

Nyd sensommeren i selskab med naturvejlederen, der inviterer på mange spændende ture i naturen rundt om Kolding

Arkiv
Arkiv

Torsdag d. 7. august kl. 17-19 kan du tage med til stranden og blive klog på dyrelivet på det lave vand. Vi jagter vandkantens dyreliv, samler fangsten i rørebassinet og undersøger dyrene nærmere. Medbring gerne gummistøvler og lån dit eget net – måske fanger du en reje, en krabbe eller måske en fladfisk. Hør også om hvordan stranden har fået det Blå Flag. Tag gerne madkurven med og nyd aftensmaden i selskab med dyrene. Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding, mødested: Binderup Strand

Åbent Hus på Harteværket

Søndag d. 10. august kl. 10-14slår Harteværket dørene op og fortæller historien om Danmarks første større vandkraftværk, så alle kan være med. Harteværkets Venner tilbyder rundvisning hver hele time fra kl. 10 og foredrag i kaffestuen om værket både kl. 10.30 og 12.30. Naturvejlederen laver eksperimenter med vand og energi for børn og barnlige sjæle. Se hvordan et vandkraftværk virker, når vi hejser 20 liter vand op i lindetræet på gårdspladsen, eller prøv selv hvor langt en sodavandsflaske kan skyde, når vi laver en flaskeraket ved at sætte vand under tryk. Det er gratis at deltage i åbent hus arrangementet. Harteværket, Alpedalsvej 107A, 6000 Kolding.

Kanotur ved Harteværket

Søndag d. 10. august kl. 10-15 kan du komme mednaturvejlederenpå kanotur og opleve Harteværkets historie fra vandsiden. Fra Harteværket padler vi langsomt op ad åen, mens vi nyder naturen og hører fortællingen om børsternes slidsomme arbejde med at grave og anlægge kanaler og dæmninger til Danmarks første større vandkraftværk. Ved Stallerup Sø nyder vi den medbragte mad før vi tager tilbage til værket. For at deltage i kanoturen skal du tilmelde dig via www.koldingaadal.dk, hvor der også står mere om pris og praktiske oplysninger. Turen starter og slutter ved Harteværket, Alpedalsvej 107A, 6000 Kolding.

Grill og Krible Krable i Geografisk Have

Tirsdag d. 12. august kl. 17 kribler og krabler det overalt i Geografisk Have. Tag med naturvejlederen på jagt efter smådyrene fra kl. 17-18 og deltager i insektvæddeløb, fang biller til billebanen eller test sneglens mange hestekræfter. Imens tænder gartneren op i grillen til dine medbragte pølser og bøffer. Tag familien og madkurven med til en hyggelig aften. Der er gratis adgang og minibyen har åben. Geografisk Have, Chr. 4 Vej 23, 6000 Kolding

Strand-safari med bid i

Søndag d. 17. august kl. 10-14 kan du smage, røre og fange dyrelivet ved stranden i Hejlsminde. Vær med til at jagte vandkantens dyreliv med rejehov, klap en søstjerne i rørebassinet og tjek om krabben virkelig har to tissemænd. Naturvejlederen og biologerne tænder op i gryden og byder på smagsprøver af livet i vandkanten. Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding, mødested: Hejlsminde Strand.

Lav din egen kryddersnaps

Mandag d. 18. august kl. 19.30-21.00 kan du komme med naturvejlederen ud og samle urter, bær og inspiration til at lave din egen kryddersnaps. Tag med på en gåtur i skov, eng og overdrev og oplev sensommeren mens naturvejlederen fortæller om urternes helbredende virkning og om hvordan du får den bedste snaps. Medbring gerne en pose. Fornuftigt fodtøj er en fordel, da vi kommer lidt uden for stierne. Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding. Mødested: Landbomuseet Kolding, Brødsgårdsvej 52, 6000 Kolding.