Fortsæt til indhold

Dalby premiere mod Karlebo

Oprykkerne er klar til sæsonstarten i serie 2

Arkiv
Oprykkerne er klar til sæsonstarten i serie 2

FODBOLD. På lørdag kl.15.30 går det løs med den nye sæson for Dalby IF efter oprykningen til serie 2, når de på hjemmebane møder Karlebo. Der vil helt givet blive hårdere kamp om pointene i denne række. Det bliver også med en ny træner på bænken, idet Kenn Jørgensen har afløst Flemming Blenstrup på posten.
Holdet har spillet to træningskampe op til sæsonpremieren, hvor det er blevet til et 2-1 nederlag til Frederikssund IK’s 2.hold, og i weekenden mødte Dalby så SC Egedals 2.hold, der besejrede de grønne med 3-2. Træner Kenn Jørgensen er dog godt tilfreds med spillet.
”Det ser fornuftigt ud. Vi spillede en god gang fodbold, hvor vi var godt med. Bortset fra resultatet er jeg godt tilfreds, vi lavede et par forsvarsfejl som kostede, men dem har vi taget hånd om, så de skulle være rettet. Så jeg er meget fortrøstningsfuld, for vi har haft nogle rigtig gode træningssamlinger, og nu glæder vi os til at komme i gang”, slutter Dalby-træneren.