Fortsæt til indhold

Mange henvendelser om mistænkelige biler

Ring endelig, opfordrer politiet, hvis du ser personer eller biler luske rundt i villakvarterer

Arkiv
Af Jens Braarup

En villaejer fra Virkelyst i Kolding kontaktede kl. 13.37 i går politiet, fordi han fandt det mærkeligt, at to mænd i en hvid, engelsk indregistreret Ford Transit luskede rundt ved hans bolig.
Villaejeren henvendte sig til de to mænd for at høre, hvad de lavede i nabolaget, hvorefter de forsvandt. Han tog bilens nummer: YR59JWV.
"Vi får mange henvendelser fra borgere om mistænkelige forhold. Og de skal endelig blive ved med at ringe til os, hvis de ser noget mistænkeligt. Hellere én gang for meget end slet ikke", siger politikommissær Poul Steffensen, Kolding Politi