Fortsæt til indhold

På cykel langs Harrestrup Å

Arkiv
Arkiv

- Kom med og nyd en dejlig cykeltur langs Harrastrup Å, gennem Kagsmosen og Bøndernes Hegn til Sophienholm. Her spiser vi frokost, mens vi nyder udsigten over søen og går en tur i Parken. Kaffen drikkes på Cafeen, inden turen går hjem igen.
Sådan lyder opfordringen fra Dansk Cyklistforbund i Hvidovre, der i morgen lørdag tager på tur.
Man starter fra Åmarken Station, parkeringspladsen, kl. 10.
Turen er ca. 45 km. lang, og der køres i roligt tempo, 15-20 km/t.
- Vi regner med at være tilbage i Hvidovre ca. kl. 15. Turen er gratis, og også ikke-medlemmer er velkomne til at deltage, siger foreningen
Husk mad og drikke til turen. Evt. også penge til eftermiddagskaffen på Caféen.