De står klar i tilfælde af Ebola
Selvom det virker fjernt, kan det ske, at vi kommer til at se tilfælde af Ebola-smitte på disse kanter.
Verdens hidtil værste udbrud af Ebola se pt i vestafrikanske lande som Guinea, Liberia og Sierra Leona. På Hvidovre Hospital står beredskabet på Infektionsmedicinsk Afdeling klar til at trække i de gule heldragter og indlægge eventuelle smittede personer på de særlige højisolationsstuer.
- Vores beredskab er altid på plads, det skal det være. Vi taler selvfølgelig en del om ebola, men vi har ikke ændret noget ved beredskabet, for det er ikke anderledes ved ebola end ved andre smitsomme infektioner som fx SARS, fortæller ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling Bjarne Ørskov Lindhardt.
Han understreger samtidig, at ebola er langt mindre smittefarlig end fx SARS, fordi det ikke smitter gennem luften, med ved direkte kontakt med kropsvæsker.
Hospitalets øvrige ansatte og patienter behøver ifølge Bjarne Ørskov Lindhard ikke bekymre sig om risikoen for ebola, hvis det utænkelige skulle ske, at en patient med mistanke om ebola blev indlagt på Infektionsmedicinsk Afdeling.
- Det man skal vide er, at vi har styr på det hos os, og vi er ikke bekymrede. Vi kigger på vores action cards, har tjek på undertrykkene og alt det, vi i øvrigt kan planlægge. Det vil ikke være farligt for dem at gå på arbejde eller være indlagt, siger Bjarne Ørskov Lindhardt.