"Nødvendigt med fokus på nydanskeres jobparathed"

Alt for få ledige nydanskere er reelt klar til at tage et ordinært job, og det til trods for forskellige tiltag, som er gjort hen ad vejen. Det er et stort problem, siger Ventres medlem af Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget, Allan Emiliussen.
Allerede i juli måned kunne du se ham citeret her i avisen, hvor han understregede at det er påkrævet med en indsats.
Nu har ventremanden så stillet et såkaldt 'medlemsinitiativ' til næste udvalgsmøde, som finder sted torsdag i denne uge. Du kan læse hele ordlyden her:
Medlemsinitiativ: 360 graders beskæftigelses- og uddannelsespolitik for nydanskere der reelt ikke står til rådighed

Fra byrådsmedlem Allan Emiliussen (V) optages følgende medlemsinitiativ til dagsordenen.

Baggrund
Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer, der er ledig og modtager enten dagpenge eller kontanthjælp, står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Det viser en analyse foretaget af Agenda. De søger ikke job eller kan ikke tiltræde inden for 14 dage. Det samme gælder også for 15 procent af ledige med dansk baggrund. Når vi dertil lægger, at erhvervsfrekvensen i Haderslev Kommune i forvejen er lavere for indvandrere, har vi en stor opgave foran os. Selvom nye redskaber fra beskæftigelsesreformen muligvis kan ændre billedet, mangler vi incitamenter og værktøjer til for alvor at kunne gøre en forskel.

Forklaringerne er mange, og nogle velkendte. Bl.a. at systemet ikke har taget godt nok fat om denne gruppe, mens en anden forklaring er at vores lokalpolitiske fokus ikke har været stærkt nok. Indvandrere og flygninge får for mange tilbud, som ikke er godt nok rettet mod arbejdsmarkedet. For hele landet gælder, at der er for mange afklaringstilbud, og for få muligheder med løntilskud, praktik mv. Vi skal op i et højere gear, og sikre reelle muligheder på arbejdsmarkedet. Mange virksomheder har vist sig parate til at åbne op. Alligevel er det vigtigt at slå fast, at indvandrerne først og fremmest selv har et ansvar for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Desværre er særligt indvandrerkvinder bundet af gamle kønsrollemønstre, traditioner og religion som direkte hindrer dem adgang til arbejdsmarkedet. Derfor kræves en helhedsindsats for disse grupper med værktøjer der virker.

Udfordringerne
For at skabe en 360 graders beskæftigelses- og uddannelsespolitik for denne gruppe er det nødvendigt at kigge både udadtil og indadtil. CSR-tankegangen er et stort plusord i de fleste offentlige såvel som i de private virksomheder. Bl.a. fordi en stærk social profil kan bruges til at brande en virksomhed, give konkurrencefordele, og sikre bred rekruttering i forbindelse med hvervning af kvalificerede ansatte. Men hvor gode er vi selv til at gå foran, og ansætte nydanskere i jobcentret og i kommunen? Er sagen ikke, at det er nemmere at gå i dialog med private virksomheder, hvis man selv går foran som et godt eksempel?

De private er allerede i dag bedre end det offentlige til at ansætte folk med indvandrebaggrund, og derfor bør der lægges op til en politisk drøftelse om man er dygtig og stærk nok til at rekruttere bredt. Det skal dog slås fast med syvtommersøm, at der med medlemsinitiativet ikke lægges op til positiv særbehandling. Initiativtageren er imod positiv særbehandling.

Sagen er blot at ufaglærte indvandrere ikke kan konkurrere med faglærte etniske danskere, og derfor er deres konkurrencefordele ofte begrænsede. Derfor er det også nemt, og bekvemt, at parkere dem i tvivlsomme aktiveringstilbud, der ikke er egentligt jobrettede. Lige såvel som det ofte kan være oplagt at se dem begrænset til at indgå i socialøkonomiske virksomheder, hvor man kan udnytte deres mere smalle niche-kompetencer der bygger på realkompetencer snarere end formelle kompetencer. Sidstnævnte ligger der potentialer i, som initiativtageren tidligere har forsøgt med i byrådet, men det kræver knofedt og et uforholdsvist stort ressourcetræk hos jobcentret.

Med andre ord er vi stærkt udfordret i forhold til at sikre jobrettede tilbud til særligt ufaglærte indvandrere. Det behøver blot ikke være en hindring. Det må ikke være en hindring!

Et kig i krystalkuglen med nye initiativer
Hvis man i stedet aktivt tænkte bredere i forbindelse med elevstillinger, forefaldendt arbejde, lærepladser, og uddannelse i mesterlære-lignende forløb, kan der skabes en form for ‘automaticme’ i jobcentret for at tænke bredere når stillinger og forløb oprettes.
Både ved rekruttering internt og i vore tilbud såvel som i dialogen med private virksomheder. Det hele starter med en bevidstliggørelse, som ikke stærkt nok er gældende i dag.

En stor problemstilling her er mange indvandreres tidshorisont set i forhold til en dansk kontekst. Vores naturlige tilgang til længere uddannelser, læretider på arbejdspladser mv., som alt sammen er investering i egen fremtid, findes ganske enkelt ikke hos mange indvandrere fra ikke-vestlige lande. Vi skal i vores tilbud måske derfor blive bedre til at tage højde for tidshorisonten ud fra deres univers. Det betyder helt konkret, at forløb skal være korte og meget præcise. Her kunne vi gå i dialog med uddannelsesinstitutioner og virksomheder, hvor der kan skabes forløb der i højere grad tager højde for dette.

I parantes bemærkes, at initiativer hvor nydanskere ansættes i synlige stillinger, hvor man møder den "virkelige" verden, er noget der flytter mere end aktiveringer der lever i det skjulte.

Netværk er ligeledes med til at understøtte en (ofte) manglende selvtillid, idet videns- og erfaringsudveksling om mødet med det danske arbejdsmarked kan være et stærkt værktøj. Det er også en del af byrådets helhedsplan for Varbergparken. Netværksrummet bør konstant udvikles, og udbredes, i et fælles samarbejde mellem kommunen, boligselskaber, repræsentanter fra erhvervslivet, foreningslivet mv. Netværk er med til at kompensere for de svagheder mange indvandrere besidder, og er med til at modvirke de lukkede kredsløb mange befinder sig i. Og styrkerne står og falder med de personer der står til rådighed. Derfor skal et bredt spektrum af aktører være med til at skabe arbejdsmarkedsrettede netværk igangsat af jobcentret.

At understøtte med netværk o.l. handler også om anerkendelse, at give den enkelte identitet, og det kan vi understøtte. Med den lave erhvervsfrekvens in mente ligger der et uopdyrket felt omkring det at skabe netværk der gør en forskel, hvilket bedre kan imødegå den lave beskæftigelse.

Ovennævnte er et ikke-udtømmende udsnit. Mange andre tiltag, udfordringer osv., kan bringes i spil.

Der indstilles følgende til politisk drøftelse (ikke udtømmende):

Målet er et stærkt lokalpolitisk fokus der skal sikre, at jobcentret bliver den stærkeste driver for at tingene kan ske, og at vi bliver bedre til at udnytte de styrker og ressourcer vi vitterligt har til positivt at gøre en forskel - 360 grader rundt. Værktøjskassen skal være så bred som overhovedet muligt. Tiden er inde til effektivt at tage skeen i den anden hånd!

Med venlig hilsen
Allan Emiliussen
Byrådsmedlem (V)