Fortsæt til indhold

Jakob blev Årets Vojens Borger 2014

Årets Vojens Borger var lidt af en overraskelse for mange, men efter en præsentation fik han massivt bifald

Arkiv
Af Peter Rasmussen

Så fik Vojens sin 12. Årets Vojens Borger.
Han hedder Jakob Kramer Hero, og er idémanden og drivkraften bag hjemmesiden www.vojensbilleder.dk. Et projket, som han naturligvis har fået mange gode menneskers hjælp til - ikke mindst Lokalhistorisk Forening. Men enhver skude skal have en kaptajn, og kaptajnen på denne skude hedder Jakob.
På dagen havde han taget toget fra bopælen i København, tilbage til Vojens, for at lade sig hylde af en ganske betydelig menneskemængde - især regnvejret taget i betragtning.
I din avis på tirsdag kan du læse en artikel om Årets Vojens Borger. En person som ikke er kendt i bybilledet, men som har gjort en stor indsats for at gøre Vojens kendt. Både ude omkring og iblandt sine egne borgere.