55-årig mand udsat for tricktyveri
Arkiv
FAXE: Klokken 18.00 fredag aften var en 55-årig mand udsat for et tricktyveri, da en mand på Rådhusvej i Faxe forsøgte at sælge den 55-årige et billede af en hest.
Selv om prisen på billedet var 50 kroner fik tyven franarret 400 kroner fra den 55-årige.
Tyven beskrives som dansk, kraftig af bygning, lyst kort hår og i ført lædervest.
Sydsjællands Politi hører gerne fra evt. vidner til tricktyveriet der kan give yderligere oplysninger om den eftersøgte røver.
pm