Ville ikke veskle penge - fik en spytklat
Rune Weitling
Klokken 14.40 ville to kvinder gerne veskle penge i en forretning på Østre Gjesingvej i Esbjerg.
Ekspedienterne fattede dog rimelig hurtigt mistanke til de to kvinder og bad dem derfor forlade butikken. Det hidsede blandt andet den ene kvinde så meget op, at hun spyttede efter en ekspedient.
"Vi kan ikke med sikkerhed sige, at der er tale om tricktyveri, men meget tyder på det. I hvert fald vil vi da gerne lige have en snak med de to kvinder," siger Peter Jessen fra lokalpolitiet i Esbjerg.
Han fortæller, at de to kvinder beskrives som:
Part A: Ca. 160 cm. høj, kraftig af bygning, guld i tænderne, iført pelsvest.
Part B: Ca. 160 cm. høj, kraftig af bygning, guld i tænderne, iført bluse med glimmer.