Fortsæt til indhold

Tre gange sort bælte

Stor dag for Kolding Taekwondo klub: Tre klubmedlemmer har på samme dag fået det sorte bælte i taekwondo

Arkiv
Arkiv

Nicolaj A. Schiermer, cheftræner for Kolding Taekwondo klub er blevet gradueret 4.dan, det fjerde sorte bælte og dermed opnået mestergrad og er desuden den tredje 4. dan i Kolding Taekwondo klub.
Henrik O. Sørensen, instruktør i Kolding Taekwondo Klub er blevet gradueret 1. dan, hvilket er den første sortbæltegrad. Derudover har Kolding Taekwondo Klub har fået sin første poom-bærer i de sidste mange år af klubbens historie, da Sebastian Dideriksen blev gradueret 1. poom, hvilket er sort bælter for personer under 15 år.
Nicolaj, Henrik og Sebastian, som alle er instruktører i klubben, blev gradueret som det hedder på taekwondo sprog på Dansk taekwondo forbunds sommerlejr og foregår på den måde, at man viser hvad man kan foran et gradueringspanel.
Fremvisningen kan vare op til 1½ time og kommer omkring alle taekwondoens facetter. Derefter voterer gradueringspanelet før taekwondoudøveren får at vide, om han har bestået eller ikke.
De tre beståede koldingensere blev traditionen tro døbt i både champagne og barberskum af klubkammerater og familie.