Villaindbrud med stort udbytte
Ukendte tyveknægte har haft hænderne fulde efter indbrud
Louise Ritter
De har formentlig ikke forladt stedet til fods, de - eller den - ukendte gerningsmand, som i weekenden var på uvelkomment besøg i en villa på Bjørnevej i Esbjerg.
Indbruddet er sket mellem fredag eftermiddag og mandag aften, og tyvene har skaffet sig adgang til villaen gennem et vindue. Med sig har de taget både kontanter, et kamera, en boremaskine, nøgler, to PH-lamper, parfume, en hårtrimmer og to jakker af mærkerne Canada Goose og Peak Performance.