Bærbar PC stjålet fra villa i Gl. Hastrup
Arkiv
KØGE: Politiet modtog tirsdag eftermiddag kl. 16.39 en anmeldelse om, at der var begået indbrud i en ejendom i Gammel Hastrup i Køge.
Gerningsmanden har fået adgang til ejendommen ved at bryde et vindue op. Der er konstateret færden i hele huset, synligt ved gennemrodning af skuffer og skabe.
Der er fra ejendommen stjålet en bærbar PC - flere koster kan komme på listen når ejendommens beboer får et nærmere overblik oversituationen, meddeler Midt- og Vestsjællands Politi.
Indbruddet er begået i tidsrummet mellem mandag kl. 15.30 og tirsdag kl. 16.00.
pm