Fortsæt til indhold

Vil du gøre en kulturel forskel?

Kulturrådet holder årsmøde og byder på foredrag med Knud Romer

Arkiv
Arkiv

Kl. ca. 20.30 får du lejlighed til at møde forfatter og samfundsdebattøren Knud Romer, der fortæller om sin bog ”Den der blinker er bange for døden”. Det er Knud Romers debut som skønlitterær forfatter, og vi får en introduktion i storytelling og baggrunden for bogen og dens forskellige temaer lige fra fremmedhad, provinsen og til tysk romantik. Romanen beskriver en barndom, som er hjemsøgt af fortidens spøgelser – med en altdominerende mor, som har fået Jernkorset og lever med minderne om et liv i luksus i den preussiske landadel, og en far som er forsikringsmand og forsøger at holde sammen på det hele ved at forsikre hver eneste ting på jorden. Det er en familie, der lukker sig om sig selv i angst, sorg og vanvid i en kvælende provinsby og ensomheden bliver imødegået af et barn, der bygger sit eget univers op af fantasi og poesi og uendelig livslyst i forsøget på at finde en vej ud af mareridtet og ind i verden. Der er fri entré til dette møde og alle er meget velkomne.