Kvindelig hundeejer efterlyses
Arkiv
EFTERLYSNING: I forbindelse med åbning af Mosede Fort onsdag den 6. august 2014 blev en 4-årig pige fra Greve kl. ca. 15.28 bidt i ansigtet af en hund.
Hunden blev ført at en ældre dame, som var på stedet i anledning af åbningen.
Hundeejeren havde 2 mindre hunde med sig, der var i snor. Pigen legede med den ene hund. Af ukendt årsag bed den pigen i ansigtet, men den ældre dame forlod stedet uden at give sig kende.
En ambulance blev tilkaldt, og pigen blev efterfølgende behandlet på Køge Sygehus for et mindre bidsår i ansigtet.
Lokalpolitiet i Karlslunde vil meget gerne i kontakt med hundeejeren i anledning af sagen. Kontakt politiet på tlf. 114.
pm