Fortsæt til indhold

Synoptik i Køge giver solbrilleråd til sommeren

Arkiv
Arkiv

SOLTIP: Sommer er solbrilletid, men det kan være svært at vælge de rigtige briller. Hos Synoptik på Nørregade står de lokale brillestylister derfor klar til at rådgive om det svære solbrillevalg gennem hele sommeren.
Skal stellet være bredt eller smalt, hvad farve skal det have og skal glasset være mørkt eller lyst? De fleste, som har købt et par solbriller, ved, at det er lidt af en kunst at finde de rigtige.
Hos Synoptik i Køge sætter butikkens brillestylister derfor særligt fokus på solbrillevalget gennem hele sommeren, og som kunde kan man derfor nu få sin helt egen solbrilleguide, når man besøger butikken.
- Der er en grund til, at der findes så mange forskellige solbriller – både hvad angår farve, stel og en masse andre elementer. Det skyldes, at vi alle sammen har forskellige ansigter, og selv om valget af briller selvfølgelig også handler om smag og mode, så er der også nogle helt konkrete råd, som vi kan give videre. Derfor oplever vi også, at kunderne generelt bliver lidt gladere for deres solbriller, når vi også har hjulpet dem på vej med valget, siger Henriette Bruun, butikschef hos Synoptik, Nørregade i Køge.
pm