Fortsæt til indhold

To unge mænd anholdt for villaindbrud

Arkiv
Arkiv

SOLRØD: Politiet modtog tirsdag eftermiddag kl. 16.26 en anmeldelse om indbrud på Østre Grænsevej i Solrød Strand, hvilket var sket i tidsrummet mellem søndag den 20. juli kl. 16.00 og tirsdag den 22. juli kl. 16.20.
Et vindue var aflistet, skabe og skuffer var gennemrodet, men det var usikkert, om der var stjålet noget.
Kl. 23.39 ringede en beboer i området og oplyste, at en hvid varebil netop var bakket ind i indkørslen til huset, hvor der tidligere havde været indbrud.
Politiet kørte til stedet og konstaterede at varebilen havde påsatte stjålne nummerplader.
Nøglerne sad i bilen, men der var ingen personer i nærheden.
I mellemtiden havde en 17-årig dreng fra Køge ringet til politiets vagtcentral og anmeldt den nævnte varebil for brugsstjålet.
Den 17-årige forklarede, at brugstyveriet var sket, mens han var i færd med at flytte sammen med sin 18-årige kammerat.
- Politiets undersøgelser af sagen førte til, at den 17-årige og den 18-årige blev anholdt og sigtet for indbruddet. I skrivende stund sidder de begge fortsat anholdt, fortæller Lene S. Madsen fra Midt- og Vestsjællands Politi.
pm