Fortsæt til indhold

Skibby møder FIK i premieren

Spændende lokalopgør i sæsonens første kamp i serie 3

Arkiv
Af Ove Dyrstrøm

FODBOLD. Det bliver intet mindre end et spændende lokalopgør, der danner rammen om sæsonpremieren for Skibby IK, når de på lørdag tager mod Frederikssund IK’s 2.hold på Skibby Stadion. Begge mandskaber spillede i sidste sæson i serie 2, men måtte altså begge en tur ned i serie 3. Op til premieren har Skibby spillet træningskamp i Ølsted, og i denne uge møder de Viby i deres sidste forberedelseskamp, og holdets træner Ronni Ørnfeld ser optimistisk på situationen.
”Frederikssund er jo en svær en, for man ved aldrig hvad de kommer med, efter at de har fået tilgang fra Femhøj. Men generelt syntes jeg, at det ser fornuftigt ud for os, og jeg tror at niveauet i serie 3 passer godt til os”, siger Skibby-træneren.