Mand med pistol skabte utryghed
Arkiv
GREVE: Politiet blev søndag aften kl. 19.36 kaldt til Greve, hvor en højtråbende mand sad med en pistol i sin have på Granhegnet.
Politiet tog kontakt til den 62-årige mand og fandt også pistolen, der var en luftpistol, som han var i lovlig besiddelse af.
Det viste sig, at den 62-årige havde siddet i sin egen have med pistolen – han havde været meget højrøstet, men havde hverken skudt med den eller truet nogen med den.
Patruljen indskærpede overfor den 62-årige, at han skulle håndtere luftpistolen, så han ikke fremkaldte utryghed eller frygt hos borgerne i området.
pm