Fortsæt til indhold

18-årig alvorligt kvæstet

Arkiv
Arkiv

SOLRØD: Politiet blev kort efter midnat, natten til i dag onsdag kl. 00.09 kaldt til Tåstrupvej i Solrød Strand, hvor en personbil var forulykket.
Den 18-årige mandlige fører, der er fra Solrød Strand, havde formentlig på grund af høj fart mistet herredømmet over bilen kort efter rundkørslen ved Åsvej og Tåstrupvej.
Bilen slog en koldbøtte og landede i grøften.
I bilen befandt sig desuden tre passagerer – en 18-årig mand og to 15-årige drenge, der ligeledes alle er fra Solrød Strand.
Den 18-årige fører var kommet alvorligt til skade og blev bragt til sygehuset.
Politiet kan i skrivende stund ikke komme med yderligere oplysninger om hans tilstand.
pm