En stolt Kaj Wohlert i Kjøge Mini-By
KØGE: Et historisk træf fandt sted forleden i Køge. Kiermeet der er Kjærulff-slægtens familiemøde havde lagt et af sine arrangementer til Køge, nærmere bestemt Kjøge Mini-By.
Det var en stolt Kaj Wohlert der bød Kjærulff-slægter fra seks forskellige nationer velkommen til Køge, og med hjælp fra guider viste dem rundt i bygningerne og Mini-Byen.
Kaj Wohlert er initiativtageren til opførselen af Mini-Byen på Strandvejen. Og den særlige anledning forleden var, at Kaj Wohlert der er fra Kjærulff-slægten havde lagt et af sine besøgs-arrangementer til Køge. Slægten der stammer fra Vendsyssel fra 1400-tallet og består af over 12.000 personer laver familietræf hvert fjerde år, og der var deltagere fra Australien, USA, Sverige, Norge, Island og Danmark.
Køges borgmester Flemming Christensen var også tilstede og fortalte stolt gæsterne om den by han repræsenterede, med den udvikling der pågår, men omtalte også med stor glæde byens "lille by" og den entusiasme der lægges for dagen af medlemmerne, for at bevare byens historie.
Komitemedlem i Kiermeet Ray Kjærulff, der bor i Virum, var glad for besøget i Køge og fortalte om den store aktivitet der er omkring slægtsnavnet Kjærulff, hvis familiemedlemmer der stammer fra Anders Kjærulff i Vadum, er at finde over næsten hele verden. Det største antal er selvfølgelig i Danmark,men på de Vestindiske øer bor ca. 300 og på Philippinerne over 1000 Kjærulffere.
Det var en Kjærulff, bosat i Californien i USA der er 1970 satte sig for at undersøge hvor hans efternavn stammede fra.I 1982 udgav hans en slægsbog med 11.000 personer. Denne Californier der blev 90 år døde i foråret.
Det må lige nævnes, at alle deltagerne i besøget var yderst begejstret for Kjøge Mini-By, ikke kun fordi det var Kaj Wohlerts ide at sætte projektet i gang.
pm