Fortsæt til indhold

Masser af pels i Padborg

Arkiv
Arkiv

Butik 'Bibbe' viser igen i år elegante pelsstyles frem til borgerne i Padborg. Foran butikken 'Bibbe' på Padborg Torv bliver der opstillet et stort telt, der kommer til at skabe rammerne for pelsarrangementet, der foregår fra kl. 11.00 til 17.00. Der er mulighed for at nyde et stykke kransekage og drikke et glas champagne, men vigtigst af alt se de smukke pelsstyles. Her har de interesserede mulighed for selv at få taget mål til en individuel pels eller købe en af de pelse, der er lavet i forvejen.

For at åbne arrangementet kommer borgmesteren fra Aabenraa Kommune, Thomas Andresen og skyder det hele i gang. Sidste år blev showet et stort hit, og grundet den gode omtale fra kundekredsen, forventer ejeren Bibbe et stort fremmøde. Initiativet har fået god omtale fra borgmesteren, der synes det er en mulighed for Aabenraa Kommune, da det kan trække mange interesserede til Padborg.