Fortsæt til indhold

- Rabler det for borgmesteren?...

- Rabler det for borgmesteren, siden hun så utvetydigt udtaler mistillid til kommunalbestyrelsens flertal, spørger en forundret Arne Bech...?

Arkiv
oashvidovreavis.dk

- Det er jeg sikker på, at adskillige af avisens læsere også gjorde, da de læste den usædvanlige og alvorlige forside. Er man yderligere så politisk og demokratisk interesseret, at man har nærlæst borgmesterens udtalelser - ja, så er det jo ikke mærkeligt, hvis man undrer sig. - For borgmesteren har åbenbart ikke forstået problemstillingen! - Ingen har hævdet, at hun har løjet - direkte. - Men det er noget rod med alle disse mærkelige bortforklaringer og indbyrdes modstridende beslutninger og handlinger, der ikke kun ligner sjusk men måske mere minder om lusk. - Borgmesteren prøver jo at redde sig ud af en ubehagelig eller direkte dårlig sag med for megen sniksnak og for få klare linjer, mener Arne Bech...

Glat som en ål

- Og det er bestemt ikke noget, man forbinder med en dygtig leder, fortsætter Bech: - Borgmesteren er ikke blot glat som en ål, men hun har sandelig også lært at sno sig. - Borgmesteren hævder, at hun er både åben og ærlig. - Fint med det, og hvor ville det være godt, hvis hun så også satte handling bag de ellers potentielt tomme marketingord, for det handler vel ikke altid kun om at tiltrække kunder. - Og den mistillidserklæring, hun på forsiden af Hvidovre Avis giver kommunalbestyrelsen, understreger hendes mangel på respekt for afgørende demokratiske spilleregler. - Det viser, hvor vanskeligt det er med en ordentlig dialog og det understreger - for jeg ved ikke hvilken gang - at der er alvorlige grunde til, at vi ikke har tillid til borgmesteren...

Ansvarsforflygtigelse

- Det gavner jo ikke noget kun at være antioppositionel, fortsætter Arne Bech sin kommentar til borgmesteren: - Borgmesteren skal tage ansvar for sine pligter og handlinger - som borgmester. - Hvis borgmesteren ikke kan acceptere en flertalsudtalelse, bør hun vel alvorligt overveje at finde et andet job. Hun har ikke engang brugt plads på en tiltrængt beklagelse. - Vi har ikke fået andet end retorik og noget, der ligner et forsøg på en redning ved at tørre den af på forvaltningen, slutter en alvorlig Arne Bech...