Resterne af KJ-Krom skal renses op
Karina Lorenzen, Folketingsmedlem SF
Sindalvej 4
6000 Kolding
Ingen har lyst til at være nabo til en giftgrund. Dem er der desværre en del af i Sydjylland og de rummer ubehagelige overraskelser i vores undergrund fra en tid, hvor fabrikker og myndigheder ikke var så optaget af eller opmærksomme på, at giftige stoffer havnede i naturen.
I Kolding ligger efterladenskaberne af firmaet KJ Hård-Krom, hvor man i 90erne ledte krom og cyanid ud – trods påbud på påbud. Selvom der er gjort noget, er grunden stadig registreret som en stor jordforurening og ifølge beregninger fra regionen vil det koste 11 mio. kr. at oprense.
Jordforurening er regionernes ansvar, men som det ser ud nu, passer pengene ikke med behovet. Derfor vil det tage næsten 40 år at rense op i alle giftdepoter og forureninger med den nuværende prioritering. Det er alt for lang tid, for sådanne grunde risikere at true grundvand og fødekæde. Det er alt for risikabelt for vores natur og der er ingen samfundsøkonomisk gevinst ved at udsætte oprydningen.
SF foreslår derfor vil derfor, at vi opretter en fond på 185 mio. kr., hvor regionerne kan få godtgjort halvdelen af udgiften til oprensning, mens de kan låne sig til den resterende halvdel. Fonden skal finansieres af skatterne fra det forventede slag af Cheminova og samtidig skal der laves en oprensningsplan, så alle grunde er renset i 2025. Det vil sætte turboen op på oprensningen og skabe et tryggere miljø for alle.