Demokrati for alle borgere

Af socialudvalgsformand Lis Ravn Ebbesen, Lindealle 18 Kolding

Der er ingen tvivl om, at grundlovsdagen rundt i landet har et gennemgående tema: 100året for kvindernes stemmeret til folketinget. Men de var ikke de eneste der ikke havde stemmeret. I 1871-1872 var store dele af befolkningen udelukket fra at kunne stemme. Fruentimmer, såkaldte fjolser, forbrydere, folkehold (tyende) og de fattige havde ikke stemmeret.
Der er bestemt grund til at fejre at både kvinder og ansatte fik stemmeret, og at samme ret i 1961 blev givet til de fattige eller de der var på offentlig forsørgelse.
Men ligeså skammeligt er det, der faktisk er en gruppe, der fortsat ikke må stemme.
Jeg var en årrække værge for en psykisk syg mand. Han havde i sin ungdom studeret statskundskab og historie på universitetet inden hans psykiske sygdom slog igennem.
Han var meget interesseret og vidende om politisk historie, med fin indsigt i de politiske partiers forskellighed og fulgte stadig godt med, da jeg lærte ham at kende.
Han var manio- depressiv- Og havde i en mani brugt alt for mange penge og var derfor blevet erklæret umyndig i formueretslig henseende. Og det var baggrunden for jeg var værge.
Men det betød han et helt liv var afskåret for at stemme.
Hvis alle, der ikke havde styr på pengene i deres privatøkonomi skulle udelukkes, så både valgdeltagelse og kandidatlister meget anderledes ud.
Derfor har jeg som socialudvalgsformand varmt bakket op om det beslutningsforslag SFs retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt har rejst i folketinget, og som realitetsbehandles for at finde en måde at sikre, at denne gruppe kan være en del af dansk demokrati.
Og jeg håber meget på at den mulighed kommer. Sådan at disse borgere også får mulighed for at stemme inden næste valg.
Demokratiet bør være for alle.