Fortsæt til indhold

IT-fest i Dagtilbud Broager/Gråsten

Arkiv
Af Svend Mikael Larsen

Dagtilbud Broager/Gråsten har stor fokus på implementering af it i daginstitutioner og dagplejen, og for at evaluere og inspirere de digitale medier afholdes hvert år en it-fest for alle medarbejderne. Denne aften kan dagplejegrupperne og institutionerne i Broager/Gråsten vise hinanden, hvordan man arbejder med digitale medier i dagligdagen med børnene.
Aftenen startede med oplæg og velkomst fra fokusgruppen, herefter blev vist en video med børn, som giver deres bud på, hvad en it-fest er. Svarende var: Fest for voksne med computer, slik sodavand, gaver, det ved jeg ikke, det er svært og lignende.
Der var velkomst og ros til medarbejderne fra dagtilbudsleder Helle Christiansen, som talte om visionen, fremtidige mål og it i dagtilbud.
Desuden var der oplæg fra alle afdelinger, videoindslag, billeder, stande og lækker mad.

(Privatfoto)
(Privatfoto)
(Privatfoto)
(Privatfoto)