Fortsæt til indhold

Vind en astronaut-autograf

Til efteråret drager Danmarks første astronaut på rumrejse. I hele juni markerer Universe begivenheden med tegnekonkurrence workshop

Arkiv
Arkiv

Når ESA-astronaut Andreas Mogensen bryder gennem jordens atmosfære, er det en historisk dag for Danmark. For første gang bidrager en dansk astronaut til en rummission, og det markerer oplevelsesparken Universe med en stor tegnekonkurrence for børn, der går i 0. til 3. klasse. En konkurrence med en helt speciel præmie.
”Det er Andreas Mogensen i egen høje person, der udvælger de fem flotteste, sjoveste eller forunderligste tegninger, og vinderne får deres tegning tilbage med en vaskeægte astronaut-autograf. Så det er bare med at slippe kreativiteten løs,” siger Pia Bech Mathiesen, adm. direktør i Universe.
Det er gratis at være med i konkurrencen, og det eneste, det kræver, er lysten til at tegne en astronaut. Undervejs kan deltagerne få gode råd og tegnetips fra Universe' rumguider.

Rumrejsen 2015

"Tegnekonkurrencen er landsdækkende og en del af projektet 'Rumrejsen 2015', der har til formål at sætte rumfart på skoleskemaet og begejstre unge for naturvidenskab. Dette ligger i direkte forlængelse af Universes formål, og derfor var det oplagt at lægge lokaler og viden til," forklarer Pia Bech Mathiesen.
Man kan deltage i konkurrencen online, men ved at deltage i Universe får børnene både glæde af Universe' rumguider og mulighed for at prøve alle de populære forlystelser i Universe. Det vil for eksempel være oplagt at få inspiration i raket-workshoppen, hvor børnene kan bygge deres helt egen vanddrevne raket.
”Der er ikke noget, der fuldender en astronaut-dag, som at se sin egen raket få luft under vingerne,” slutter Pia Bech Mathiesen med et smil.