Fortsæt til indhold

Family Gym styrker tilbuddet til teenagere

Arkiv
Arkiv

FITNESS: Family Gym i Rishøjhallen tilbyder nu fitnesstræning med opsyn af en instruktør for teenagere under 15 år på grund af stigende efterspørgsel. Instruktøren skal sikre den rette vejledning til træningen.
- Vi har ligeledes indrettet og målrettet en del af vores fitness center til disse unge mennesker, så fitnesstræningen bliver mere alsidig, fængende og sjov. Dette gør vi blandt andet med vores interaktive motionsudstyr. Vi har udstyr, hvor man kan spille computerspil og styre ens karakter ved hjælp af eksempelvis et løbebånd eller en cykel, siger Family Gyms René Budahl Hansen, som har trænet børn og unge i mange år.
Instruktørhjælpen er gratis for medlemmer af Family Gym. Der tilbydes træning med instruktør to gange om ugen. Læs mere på www.family-gym.dk.