Uddannelse er vejen frem
Med den nye folkeskolereform har vi fået skabt de bedste muligheder for at få uddannet den dygtigste generation af børn og unge i danmarkshistorien.
Derfor vil jeg, når jeg kommer i Folketinget medvirke til at denne reform bliver en succes på alle landets skoler.
For at nå dette mål skal arbejdet ske i et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger i skolen, så derfor er det vigtigt at vi hele tiden tilfører dette område de nødvendige økonomiske resurser til ny teknologi samt få skabt mulighederne for efteruddannelse af lærerne i fremtiden.
Vi skal ligeledes sætte ind med ekstra støtte til de børn som har et særligt behov i den almindelige undervisning, mens børn med et omfattende behov for socialpædagogisk støtte fortsat skal kunne gå på en specialskole eller i en specialklasse.
For de voksne som er i arbejde eller for de som oplever en længere periode med ledighed, vil jeg lægge energi og kræfter i mit arbejde i Folketinget, ved at styrke indsatsen for at de kan få stillet nogle relevante kurser og uddannelsesforløb til rådighed som kan opkvalificere og styrke deres muligheder på arbejdsmarkedet i fremtiden.
Det skal være sjovt og lærerigt at gå i skole - både for børn og voksne og ikke mindst for de lærere som skal undervise og bringe mere bevægelse ind i en varieret skoledag.