Foto af falske indsamlere
To udenlandske og tilsyneladende døvstumme kvinder forsøgte at få en 71-årig mand fra Jyllinge til at underskrive en indsamlingsseddel og donere nogle penge, mens han gik i Algade.
Manden troede ikke på, at kvinderne var ægte indsamlere, så han tog i stedet for et billede af dem og kontaktede politiet. Da nogle politifolk ville tjekke om kvinderne havde tilladelse til at samle ind, var de to forsvundet fra gaden.
Møder man tvivlsomme indsamlere, kan man spørge efter deres tilladelse fra Indsamlingsnævnet. Har de ikke sådan en, vil poltiet gerne have en hurtig anmeldelse. Den må gerne været forsynet med et signalement af indsamlerne, og hvis de er kørende bilens nummerplade. Politiet kan kontaktes på telefon 114.
De to indsamlere fra Algade beskrives som kvinder mellem 20 og 25 år. Den ene var 150 cm høj og havde brunt langt hår, der var samlet i en hestehale, der var snoet rundt om hovedet. Den anden var mellem 160 og 170 cm høj. Hun havde kort brunt hår.
ja-