Vil du bidrage til brylluppets historie?
HISTORIE: Museum Sydøstdanmark - afdeling Køge Museum - vil gerne undersøge brylluppets historie og traditioner især i den sydøstlige del af Danmark og håber i den forbindelse, at mange har lyst til at sende et elektronisk billede fra deres bryllup og skrive lidt om det.
Der lægges særlig vægt på tøjet. Materialet skal være med til at danne baggrund for en bog, og man kan følge dele af projektet i museets kommende udstillinger.
Vil du deltage i en undersøgelse af bryllupsskik og bryllupstøj, så skriv om dit eget eller eventuelt dine forældres, bedsteforældres, oldeforældres, børns eller andres bryllup. Undersøgelsen er et led i forskning om tøj brugt ved livets højtider, og derfor lægges der særlig vægt på tøjet. Har du bryllupsbilleder fra eget eller andre familiemedlemmers bryllup, er museet også meget interesseret i det. Museet skal kun bruge elektroniske billeder, så hvis du har gamle papirbilleder liggende og ikke selv kan scanne dem, kan du få dem scannet på museet.
Når du skriver, må du meget gerne komme ind på de følgende emner. Ved du kun noget om nogle af emnerne, så skriv blot det du ved og spring det øvrige over:
Hvem er du og din familie?
Hvor og hvornår blev du gift, og hvor gamle var I?
Hvordan blev du gift og hvorfor. Var det dit første, andet, tredje bryllup.
Var der fest og bryllupsrejse, hvordan foregik det og hvor kom ideerne fra, hvad spiste I, hvem bestemte og hvem betalte.
Ændrede brylluppet dit/deres liv. Hvordan var livet før og efter brylluppet. Ændredes efternavn.
Tøj
Hvad havde I/de på til brylluppet. Husk tilbehør som brudebuket, slør, sko etc.
Hvor var det syet eller købt.
Hvad var materialerne.
Hvad blev det valgt ud fra, hvilke tanker lå bag.
Ville du/I/de gerne signalere noget med bryllupstøjet.
Hvordan var brudepiger/-svende, børn og gæster klædt.
Havde du særligt tøj til dagen efter brylluppet.
Send gerne et elektronisk bryllupsbillede. Du giver samtidig rettigheder til at det må bruges til forskning og formidling.
Send din besvarelse med vedhæftet billede til ic@museerne.dk eller Køge Museum, Att. Inge Christiansen, Nørregade 4, 4600 Køge.
Yderligere oplysninger fås hos ic@museerne.dk eller 3143 4241 eller 2467 0476.
Leif og Jytte, Brøndby Rådhus, 1973
Tim og Anna, København, 2015
Med venlig hilsen
Inge Christiansen
Museumsinspektør
Museum Sydøstdanmark, afd. Køge Museum
Brylluppets historie
Fra gammel tid var ægteskabet en handel mellem to slægter, hvor der blev indgået en kontrakt om, hvilken betaling og hvilke værdier, der fulgte med.
Selve ordet bryllup kommer af brudeløb, der var det optog, der fulgte bruden fra hendes gamle til hendes nye hjem og med dette tydeligt viste for det omgivende samfund, at nu var de rette ægtefolk.
I middelalderen var trolovelsen det retsgyldige, og dermed det man fandt betydningsfuldt. Det blev også kaldt for ja-ordet.
Efterhånden begyndte præsten at velsigne brudeparret, men først fra 1582 blev brylluppet noget, der i Danmark krævede kirkens deltagelse ved, at en præst skulle vie parret for at gøre det juridisk gældende. Denne vielse foregik foran kirken. Fra 1683 skulle vielsen ifølge Danske Lov foregå inde i selve kirken. Trolovelsen blev dog fortsat af mange mennesker set som det vigtigste, og trolovelse var obligatorisk inden brylluppet frem til 1799.
Bryllup er stadig en af de store begivenheder i mange menneskers liv – hvad enten man bliver gift på rådhus eller i kirken – eller et helt tredje sted.
Påklædningen har altid spillet et vigtig rolle ved bryllupper, og især brudens påklædning har fået megen opmærksomhed og er blevet tillagt stor betydning. Hvide brudekjoler forbindes med den ”rigtige” brudekjole, men først omkring 1800 slog de hvide brudekjoler igennem for dem, der fulgte moden. Og eneherskende blev den hvide brudekjole aldrig. Sort brudekjole var meget udbredt langt op i 1900-tallet og kulørte brudekjoler blev også brugt.
Det kommende forskningsprojekt skal afdække den mangfoldighed, der har været i bryllupstøj og bryllupsskik og forhåbentlig også de overvejelser, der ligger bag.
pm