Lokal repræsentation er det vigtigste!
Folketingskandidaterne Hans Christian Thoning (V), Niels Ole Beck (S), Steen Holm Iversen (LA), Claus Larsen (SF) og Jonna Buch Andersen (RV) danner nu fælles front, for at sikre at vores område også i næste periode har en eller flere stemmer på Christian
"Vi mener ikke, at vores område kan være tjent med ikke at have en repræsentant på Christiansborg. Derfor vil vi gerne opfordre alle til at stemme personligt, uanset hvilket parti man sympatiserer med," siger kandidaterne.
"Det er en udbredt misforståelse, at en stemme på en af partilisterne går til den lokale kandidat. Det er ikke tilfældet, da den lige så godt kan tilfalde en kandidat fra Østjylland. Nok er vi uenige om nogle ting, men vi deler alle den holdning, at man skal bo her for at forstå det. Vi er fra forskellige partier, men vi har alle Vestjylland i hjertet, oplyser kandidaterne.