Fortsæt til indhold

Autoforhandler rykker til Hårlev

Jesper Ladager og Ladager Automobiler er flyttet fra Køge til Hårlev.

Arkiv
Martin Rasmussen

MOTOR: Jesper Ladager åbnede sidste år brugtvognsforretningen Ladager Automobiler i Køge, men fremover skal man i stedet køre til Hårlev for at købe bil hos ham.
Ladager Automobiler er nemlig netop rykket ind i nye lokaler på Postvej 1 i Hårlev. Her finder man et stort udvalg af personbiler og varevogne, og Jesper Ladager understreger, at han også gerne går på jagt efter andre biler, hvis kunderne har særlige ønsker.
Flytningen til Hårlev har flere fordele for indehaveren, som samarbejder med et værksted samme sted og i øvrigt også bor i lokalområdet.
Jesper Ladager har blandt andet erfaring fra ni år hos Toyota Køge, og med derfra har han blandt andet taget stærk fokus på kundetilfredshed.
- Jeg går meget op i, at kunderne skal være tilfredse og har en god oplevelse - uanset om de køber en bil til 10.000 eller 300.000 kroner, siger Jesper Ladager, som desuden udmærker sig ved at have et stort og bredt udvalg af biler stående til inspiration for kunderne.
I øjeblikket er der således omkring 40 biler at vælge mellem på pladsen i Hårlev.
Ladager Automobiler inviterer til reception i de nye lokaler på Postvej 1 i Hårlev fredag den 19. juni klokken 13-19.