1 + 1 = 3

For et par et par måneder siden dristede borgmesteren i Solrød kommune sig til at foreslå, at hans kommune skulle lægges sammen med Køge Kommune. Det fik han ikke megen ros for, mildt sagt. Bortset fra egne partifæller lagde de andre politikere afstand til hans udtalelser. Borgmesteren begrundede forslaget med, at Solrød med sine kun 21.000 indbyggere i realiteten er en forstad til Køge, og at Køge efter hans opfattelse er ved at udvikle sig til at blive Østsjællands Hovedstad. Borgmesteren i Køge var imødekommende, kaldte tanken sympatisk og henviste til, at tiden kræver større muskelkraft. Det var modigt men også rigtigt af borgmesteren i Solrød at rejse spørgsmålet.

De små kommuner vil miste pusten

Ved kommunesammenlægningen i 2007 mente man, at en kommune mindst burde have 30.000 indbyggere. I dag er den grænse løftet betydeligt. På alle ledder og kanter bliver de opgaver, som en kommune skal løse, mere og mere komplekse. Samtidig styrer Folketinget kommunerne meget tættere både økonomisk og lovgivningsmæssigt. Det indebærer øgede krav til professionalitet og udnyttelse af ressourcerne. Vilkårene har ændret sig meget på blot få år, og det vil fortsætte. Hertil kommer en langt skarpere konkurrence mellem kommunerne. Det gælder om at tiltrække virksomheder, skatteborgere, skabe arbejdspladser, skabe gode rammer for kultur og miljø osv. Under de vilkår er det afgørende, at en kommune har den nødvendige økonomiske råstyrke, ellers kan den ikke udnytte sine muligheder. Og her opstår problemet. I mindre kommuner liggerne mulighederne ofte uden for økonomisk rækkevidde. De små kommuner vil langsomt men sikkert miste pusten.

Roskilde Kommune med muskelkraft

Efter en længere tornerosesøvn vågnede Roskilde Kommune i slutningen af 80'erne op til dåd. Kommunesammenlægningen gav et naturligt afbræk, da kræfterne skulle bruges på harmonisering af de tre sammenlagte kommuner. Harmoniseringen er nu afsluttet, og resultatet virker overbevisende. Alle de tre tidligere kommuner, men allermest Gundsø og Ramsø, har vundet ved sammenlægningen. I dag har Roskilde Kommune fuld fart på. For tiden flytter ca. 1000 nye borgere til pr. år. Kommunen har nu passeret 85.000 indbyggere, som altså er 4.000 flere end ved kommunesammenlægningen. Samtidig er kommunens økonomi så stærk, at det er muligt at realisere nye og store projekter, som bringer den styrket ind i fremtiden.

Mere af samme slags giver ikke styrke

Man kan ikke lade være med at tænke på Lejre Kommune med sine ca. 27.000 indbyggere. Ved kommunesammenlægningen valgte Lejre at lægge sig sammen med Hvalsø og Bramsnæs. Man valgte med andre ord mere af samme slags frem for at blive lagt sammen med Roskilde, som man frygtede at blive slugt af. Nu er mere af samme slags ikke ensbetydende med mere styrke, nok tværtimod. Måske kom man, især set med dagens øjne, dengang til at holde for meget fast i fortiden frem for at gribe chancen og springe ud i fremtiden. Man skal ikke forvente, at politikerne selv rejser spørgsmålet om kommunesammenlægning. For det ligger i sagens natur, at lysten til at save i den gren, man selv sidder på, er begrænset. Man skal heller ikke forvente at Folketinget foreløbig vil tvinge kommuner sammen. Det er for kort tid efter den sidste sammenlægning. Men det ændrer jo ikke ved, at det kan være relevant at overveje. Det skal kraftigt understreges, at spørgsmålet ikke er, om det går godt eller skidt i Lejre Kommune. Spørgsmålet er om det vil gå bedre, hvis kommunen indgår i en sammenlægning. Først som sidst handler det om, hvad der er bedst for borgerne i Lejre Kommune. Ikke alene nu, men endnu tydeligere på længere sigt. Diskussionen vil komme. Det er kun et spørgsmål om hvornår.