Fortsæt til indhold

Stop valgkamp på flygtningenes bekostning

Arkiv
Anette Gundlach

Den radikale Samira Nawa fra Roskilde har fået nok af den hårde tone i valgkampen, der går ud over landet flygtninge.
Derfor har hun startet kampagnen #EngangVarJegFlygning, der efter 24 timer på de sociale medier gik viralt. I skrivende stund er den nået ud til hele 1,3 millioner mennesker.
I kampagnen møder man folk, der er kommet til Danmark som flygtninge.
På hvert billede står en person med et skilt, der viser, hvad de laver nu. Det viser sig, at mange af de tidligere flygtninge, i dag arbejder som læge, chauffør, ingeniør, pædagog og meget andet.

Træt af mudderkastning

Samira Nawa har startet kampagnen, fordi hun er træt af, at flygtninge konstant opgøres op i tal og omtales som en samfundsbyrde.
Hun hader, at det er blevet en så beskidt valgkamp på flygtninges bekostning. Vi befinder os i et kapløb mod umenneskeligheden - og det er som om vi bare må og skal vinde.
Hun forklarer, at hendes far kom som flygtning fra Afghanistan. I dag er han en aktiv del af det danske samfund. Både på arbejdsmarkedet og i det frivillige foreningsliv.
Hans historie er ikke enestående - han deler den med MANGE andre flygtninge.
De oplevede et åbent og varmt Danmark og udviklede sig til at blive danske medborgere, der hver dag bidrager til det danske samfund.

Mod eller medborgerskab

Den unge politiker forklarer, at hvis vi ikke taler ordentligt om de flygtninge, der kommer hertil i dag, og hvis vi ikke behandler dem ordentligt og anstændigt, så skal vi ikke blive overrasket, hvis de vælger modborgerskabet frem for medborgerskabet.
I kampagnen opfordrer Samira tidligere flygtninge til at dele et billede af sig selv med hashtagget samt en tekst, der belyser deres nuværende beskæftigelse.
Den grundlæggende ide bag kampagnen er at "udfordre den meget ensidige flygtningedebat, der præger valgkampen" ved at sætte spotlight på positive personlige fortællinger.
Se mere her #EngangVarJegFlygtning.