Fortsæt til indhold

Skik følg eller land fly

Arkiv
Arkiv

Af Mette Thiesen, folketingskandidat for Det konservative Folkeparti i Nordsjælland:


Lad det være sagt med det samme. Selvfølgelig skal Danmark tage imod de flygtninge, der i disse dage flygter fra forfærdelige krigslignende situationer i vores nærområde.
Filmen er dog ved at knække. I Danmark modtager vi langt flere flygtninge, end vores samfund kan håndtere.
Hvis vi skal komme disse problemer til livs, må vi stille krav til flygtningene i Danmark. Det kan nemlig siges meget klart, for skik følge eller land fly.
Danmark er et fantastisk land, men kun fordi vi kærer om det. Vi skal værne om den danske kultur, og derfor skal og bør flygtningene assimileres i Danmark, hvis de ønsker at leve her.
Assimilation betyder, at man lærer om det pågældende lands historie og kultur. At man generelt indordner sig det pågældende lands regler. At man lærer sproget og lærer at sørge for sig selv og sin familie.
Vi står nemlig overfor en enorm opgave i disse år. Dette særligt grundet de ekstraordinært store flygtningestrømme fra Mellemøsten og Nordafrika. Her er vi nødt til at gøre op med den fortsat alt for lempelige flygtninge- og indvandrerpolitik.
Hvis vi ønsker at bevare det danske samfund, som vi elsker, bliver vi nødt til at se på de EU- og FN-konventioner, der står i vejen for, at Danmark vil kunne sende kriminelle indvandrere og asylansøgere ud af landet, hvis de ikke vil indordne sig vores samfund, følge vores regler eller lære at sørge for sig selv.
Vi er nødt til at se med stor alvor på reglerne for familiesammenføring – om det virkelig skal være en ret. Det skylder vi vores samfund og de fremtidige generationer.