Fortsæt til indhold

Velklædte tyve solgte guld

Arkiv
Arkiv

Falske guldsælgere iført habit har rundet Roskilde og omegn med deres fake-smykker.
De står typisk ved indfaldsveje og motorvejsafkørsler og faldbyder dem.
Sidst et par blev set, stod de ved en sort Mercedes og påstod, at de solgte deres guld, fordi de manglede penge til benzin.
Samme bil og personer er set og meldt til politiet flere steder på Sjælland.
Den ene mand er beskrevet som mellem 30 og 40 år. Han var omkring 175 centimeter høj og kraftig af bygning.
Han var bleg og havde sort kort hår. Han havde sort jakkesæt og en hvid skjorte på.
Den ene snyder havde sort krøllet hår, var omkring 45 år og også omkring 175 høj. Han havde habitbukser og en hvid bluse på. Begge talte engelsk, oplyser politiet.
Ordensmagten advarer mod folk, der forsøger at sælge billigt guld langs vejene, da det ofte er snyd. Og man risikerer at miste penge og pung oveni. I stedet bør man melde dem hurtigt til ordensmagten.
ag