Gøgen kukker

“Hvor skoven dog er frisk og stor, kuk-kuk kuk-kuk faldera, skovmærker der og jordbær gror...” - sådan lyder den gode forårssang.
Har du mon allerede hørt gøgen! Måske var det den, jeg fotograferede i Andalusien i marts måned. Den sad på en ellinje og så våd og lidt forkommen ud. Ikke så mærkeligt, hvis den havde valgt denne kolde og regnfulde dag til at krydse Gibraltar Strædet. Kun 12 grader i marts i Andalusien - uhørt!
Forskere har sat satellit sendere på fire danske og fire skånske gøge for at finde ud af deres trækrute. Man vidste godt, at de overvintrer i Afrika, men ruten var overraskende:
For først fløj de til Polen, fortsatte gennem Sydøsteuropa og videre ned til Sahel-området syd for Sahara. Her blev de i cirka 100 dage, fløj til Vestafrika og returnerede derfra til Danmark efter en rejse, som varede i 10 måneder, i alt 16.000 kilometer.
Og alle gøge fulgte eksakt den samme rute med ophold på de samme syv standard-pladser. Så længe, det varede, for de skånske fugle og en af de danske omkom desværre under vejs. Nogle af dem på de sidste etaper.
Der er gennemført mange studier af fuglenes træk og hvordan, de finder vej. Gøgen er specielt interessant, fordi den ikke kan lære noget af sine forældre. Hunfuglen fordeler som bekendt sine æg i små sangfugles reder. Den store gøgeunge møver værtsparrets unger ud over redekanten og holder de små fugle travlt beskæftiget med at finde føde.
Nogle fuglearter trækker familievis - jeg har set små tranefamilier flyve og søge føde sammen i Ungarn på vej til Afrika. Teorien er, at de gamle fugle viser ungerne den rute, de skal følge. Men gøgens rute må være nedarvet, og måske skal man nu til at revidere teorierne om fugletræk.
Men nyd den dejlige kukken - den høres over alt i kommunen - men kun i et par måneder.