Lokalavisen er på Christiansborg
Torsdag skal krydset sættes, og taburetterne i folketingssalen på Christiansborg skal fordeles.
En valgdag er en festdag for demokratiet, og den vil Lokalavisen naturligvis fejre på behørig vis. Derfor har vi også besluttet at sende et hold journalister og fotografer til Christiansborg på torsdag for at dække valget “behind the scenes”.
Vi er klar over, at konkurrencen om læserne er hård på en valgdag, hvor alle medier er i højeste beredskab, men vi vil forsøge at give Lokalavisens læsere lidt skæve historier og fortællinger fra Christiansborg. Vi håber naturligvis også at kunne fange nogle politikere for at høre nærmere om, hvad valg og valgdag betyder for dem.
Følg med
@Fakta Brod Weekend:Du kan følge med, når Lokalavisen rykker ind på Christiansborg hele dagen på torsdag på Lokalavisens hjemmeside www.aabenraa.lokalavisen.dk, på vores Facebookside, på Twitter @Lokalavisen_Aab, og på Instagram.